-
Leer por capítulos:
-
Dansk Bibel
-
-
1
|1 Samuel 18:1|
Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjæl bundet til Davids Sjæl, og han elskede ham som sin egen Sjæl;"
-
2
|1 Samuel 18:2|
og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin Faders Hus.
-
3
|1 Samuel 18:3|
Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl.
-
4
|1 Samuel 18:4|
Og Jonatan afførte sig sin Kappe og gav David den tillige med sin Våbenkjortel, ja endog sit Sværd, sin Bue og sit Bælte.
-
5
|1 Samuel 18:5|
Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk."
-
6
|1 Samuel 18:6|
Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fældet Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Møde med Sang og Dans, med Håndpauker, Jubel og Cymbler,
-
7
|1 Samuel 18:7|
og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!"
-
8
|1 Samuel 18:8|
Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde: "David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler han kun Kongemagten!"
-
9
|1 Samuel 18:9|
Og fra den Dag af så Saul skævt til David.
-
10
|1 Samuel 18:10|
Næste Dag overvældede en ond Ånd fra Gud Saul, så han rasede i Huset, medens David som sædvanligt legede på Strenge; Saul havde sit Spyd i Hånden"
-
-
Sugerencias
Haga clic para leer 1 Pedro 1-5